Regionsgolf

Vest A B C D

Regionsgolf Vest spilles mellem danske golfklubber beliggende vest for Storebælt.

Deltagelse i regionsgolf er alle tiders mulighed for at møde spillere fra andre klubber til spil og socialt samvær. Du oplever andre baner og der betales ingen greenfee.

Spillerne skal være fyldt 21 år inden udgangen af det kalenderår, hvori turneringen afholdes samt kunne dokumentere fuldgyldigt medlemskab af godkendt golfklub under Dansk Golf Union. Spillerne kan kun spille for hjemmeklubben og kan kun spille for én klub i kalenderåret.

Flexmedlemmer kan ikke deltage.

I Vest ABCD må en spiller gerne spille i forskellige rækker, når blot man overholder kriterierne for rækkeinddelingen.

Rækkerne defineres ved handicapinddeling:

A-række min.   4,5
B-række min. 13,0
C-række min. 18,0
D-række min. 23,5

Spillernes handicap fredag morgen er afgørende for, om spilleren er spilleberettiget i en given række i den efterfølgende uge. På selve dagen er spillerens dagsaktuelle handicap afgørende for startrækkefølgen blandt herresinglerne.

En spiller kan alene repræsentere sin klub på ét hold i samme række.

Spillere, som opfylder kriterierne for deltagelse i rækkerne for hhv. seniorer, veteraner og superveteraner, kan efter eget valg og uden karantæner eller øvrige begrænsninger, deltage i ABCD-rækkerne, hvor spillerne opfylder kriterierne.

Divisions- og kvalifikationsspillere under DGU-regi kan deltage i turneringen på ovennævnte betingelser.

Professionelle kan ikke deltage i RegionsGolf Danmark Vest ABCD`s turneringer.

Vest Senior, Veteran og Super-veteran

For at deltage i turneringerne skal deltagerne opfylde følgende alderskriterier:

  • Senior kvinder: fylder mindst 45 år i det kalenderår turneringen spilles i
  • Senior mænd: fylder mindst 50 år i det kalenderår turneringen spilles i
  • Veteran kvinder: fylder mindst 55 år i det kalenderår turneringen spilles i
  • Veteran mænd: fylder mindst 60 år i det kalenderår turneringen spilles i
  • Superveteran kvinder: fylder mindst 65 år i det kalenderår turneringen spilles i
  • Superveteran mænd: fylder mindst 70 år i det kalenderår turneringen spilles i
2024 Aktuel stilling – Vest Senior/Veteran  (SA5) klik her
2024 Aktuel stilling – Vest Senior/Veteran  (VD3) klik her
2024 Aktuel stilling – Vest Senior/Veteran  (SVC2) klik her

Se mere på www.regionsgolf-danmark.dk