Tirsdagspigerne


TIRSDAGSPIGERNE

Vi mødes hver tirsdag eftermiddag / aften til en match og en bid brød efterfølgende. Vi er altid glade for at se nye ansigter, og du kan regne med en masse gode golfoplevelser hos Tirsdagspigerne.

Indkaldelse til generalforsamling 2024

Sæson 2024

Matchkalender 2024

Vi spiller fra april til oktober, og undervejs har vi månedsmatch med små overraskelser, besøg af eller hos vores venskabsklub og en sommerudflugt.

Vi starter året tirsdag d. 2. april kl. 15.30 for 18 hullers match og 17.00 for 9 hullers match.

Der vil i 2024 være både 9 og 18 hullers match og tilmeldingen til begge former for match, sker via golfbox. 9 hullers matchen spilles i lige uger fra hul 10 og i ulige uger fra hul 1. Der vil være præmier i begge rækker. Der vil ligeldes være præmie til alle de der laver birdies.

Følgende matcher foregår kun som 18 hullers match: Sydjysk Damematch, sommerudflugt, åben match, afslutningmatch og nissehuematch.

Vi kårer igen i år ”årets spiller”. Årets spiller bliver den spiller der samlet har spillet de 10 bedste runder (gælder kun for 18 huller). Følg med på golfbox under ”Orders of merit”.

Sydjysk Damematch foregår 2024 over 3 gange. Har man ikke mulighed for at deltage én af de i matchkalenderen afsatte dage, kan man vælge at spille kvalifikation en anden tirsdag, hvor vi spiller stableford. Man skal noterer det ved tilmelding på golfbox og gøre opmærksom på det inden man spiller ud. Runden skal være spillet inden 1. juli.

I april måned og september spiller vi ud kl. 15.30 for 18 huller og kl. 17.00 for 9 huller. I resten af sæsonen kl. 16.00 for 18 huller og kl. 17.30 for 9 huller.

Alle kvindelige golfspillere er velkomne hos Tirsdagspigerne. Der spilles med max 54 tildelte slag. Man skal tilmelde sig på golfbox vær opmærksom på, at tilmeldingsfristerne er forskellige. Efter tilmeldingsfristen sættes holdene, som fra tirsdag formiddag kan ses på golfbox. Ret til ændringer forbeholdes dog.

Når man tilmelder sig, skriver man enten ja til mad (kryds af) eller nej til mad dette skrives i kommentarfeltet. Ved afbud – efter tilmeldingsfristen – skal man betale for maden.

Matcher, matchformer og præmier.

18 huller i 2 rækker og 9 huller i en række. Alle scores registreres i golfbox. Vi spiller forskellige matchformer. Der er præmier til de tre bedste i hver række ved 18 huller og præmier til de 2 bedste spillere ved 9 huller.

Vi spiller alle ud fra Tee 48.

Kaffeholdet

Bestyrelsen vil sørge for indkøb af mad til efter matchen. Tirsdagspigerne skiftes til at sætte maden frem, lave kaffe og rydde op efterfølgende. Man melder sig til ”kaffeholdet” et par gange i løbet af sæsonen. Skriv på, hvis du er på kaffeholdet, når du melder dig til en match på golfbox – så spiller du i første flight, denne går ud lidt tidligere end de øvrige spillere.

Hvad koster det at være med?

Prisen for spil er 25 kr. pr. gang. Man kan også vælge at betale 400 kr. for hele sæsonen. Prisen for mad er 40 kr. og ved månedsmatch 140 kr. – her bliver der gjort lidt ekstra ud af maden.

Nye medlemmer

Mød op i klubben i god tid før matchen, så vil bestyrelsen hjælpe dig til rette.

Velkommen hos Tirsdagspigerne.

Bestyrelsen 2023/2024

Formand: Karin Hansen 5129 5857 karin.hansen@bbsyd.dk

Kasserer: Christel Andresen 6052 1770 ca.mark28@gmail.com

Sekretær: Birthe Jakobsen 2895 9373 brovang6a@gmail.com

Indkøb m.v.: Hanne Bøhnke 2094 1918 boehnke2@gmail.com

Matchansvarlig: Käthe Andresen +49 162936 5298 kaethe.andresen@gmail.com

Vedtægter