Træner HOLD LEKTIONER

Hvis der er nogle ting i dit golfsving der driller, bør du måske søge professionel sparring med din lokale golftræner. Morten Sørensen står klar til at vejlede dig på træningsbanen, hvor du kan få vejledning til at udvikle dig teknisk som golfspiller. Du vil blive mødt ’i øjenhøjde’ og der vil i træningen tages udgangspunkt i dine personlige ambitioner og muligheder.

Undervisningerne afholdes som UNDERVISNINGSHOLD, hvor der maksimalt er 6 deltagere. Disse hold kan have forskellige temaer, der er relevante for dig som golfspiller. Hver lektion varer ca. 55 minutter og det koster kr. 150/person at deltage.

For at tilmelde dig et UNDERVISNINGSHOLD, skal du blot tilmelde dig via GOLFBOX/klubturneringer og vælge det hold du ønsker at deltage på.

Undervisningen vil som udgangspunkt tilbydes på følgende dage

  • Mandage (eftermiddag/aften)
  • Tirsdage (eftermiddage)
  • Onsdage (eftermiddag/aften)
  • Lørdage (formiddage i ’ulige uger’)

Temaer for de forskellige UNDERVISNINGSHOLD:

  • PUTTING – Teknik:                                                                                                                                                                                     Her vil der undervisningen omhandle ting som ”opstilling”, ”kroppens linjer” samt ”træffet til bolden”. Træneren vil hjælpe dig med at optimere, at du hver gang har det samme udgangspunkt, samt at du ikke gør bevægelsen sværere end højst nødvendigt.
  • PUTTING – Længdekontrol og mental forberedelse:                                                                                                                            Her fokuserer undervisningen mere på det ”mentale aspekt” af putting. Hvordan forbereder du dig bedst til de forskellige puts. Hvordan sørger man for, at ”gøre opgaven mentalt nemmest muligt”. Her underviser træneren også i at ”læse greenen”, samt giver relevante træningsøvelser til forbedring af din ”længdekontrol”.
  • CHIPPING – Teknik:                                                                                                                                                                                               Denne lektion kigger på din ”opstilling & teknik”, når du skal slå de små slag omkring greenen. Står du optimalt overfor bolden? – Hvad kan forbedres, således at der måske spares nogle slag ude på golfbanen. I denne lektion introducerer træneren dig også for diverse træningsøvelser, der på sigt bør forbedre disse små – (men vigtige slag)
  • CHIPPING – Jernvalg & Længdekontrol:                                                                                                                                                                  Er du i tvivl om, hvilket jern du skal chippe med? – Rammer du bolden ”fint”, men du er stadigvæk langt fra hullet?… Denne lektion giver dig nogle ”nye værktøjer” til hvordan du ’optimerer længdekontrollen’ på dine chip-slag, samt tilbyder ”nye øvelser og inspiration” til at variere, hvilket jern du bør bruge til forskellige spilsituationer.
  • (5) PITCHSLAG:                                                                                                                                                                                                             Hvad gør man, hvis det ”fulde slag” er for lang og hvis et ”chipslag” bliver for kort!). Denne lektion vil give dig undervisning i, hvordan du forbedrer kontrollen med det ”mellemlange slag”. Din træner vil her især fokusere på boldplaceringen, kroppens linjer samt optimering af kroppens bevægelser i dit ”tilbagesving/gennemsving”
  • GRIP, SIGTE & OPSTILLING:                                                                                                                                                                                     Hvad skal jeg gøre, INDEN jeg starter med at svinge. Denne lektion giver dig en ”øget forståelse” i, hvordan du kan bevare eller måske endda ”øge dit potentiale” til, hvad der er muligt i svingbevægelsen. Træneren vil undervise dig hvordan du bør ”holde på køllen”, ”hvad boldplacering bør være” samt ideel ”holdning og vægtfordelingen i kroppen”
  • BUNKERSLAG (Niveau I & II):                                                                                                                                                                                        På niveau I vil undervisningen primært fokusere på ”opstilling” ”boldplacering” & ”svingteknik”. Undervisningen tager udgangspunkt i, at det i første omgang gælder om at ”kunne komme op af bunkeren”. På niveau II, vil undervisningen have udgangspunkt i, at deltageren har en vis erfaring med slaget – Fokus er mere på ”længdekontrol” og ”forskellige lies”.
  • DRIVER & FAIRWAY-KØLLER:                                                                                                                                                                                     Har du problemer med at ramme ”de længste køller i din bag ?. Din træner vil gennemgå de forskelle der er, når du skal bruge driveren eller din fairwaykølle. Du vil få en øget forståelse af, hvad et ”længere skaft kræver af dit golfsving”. Undervisningen vil fokusere på ”kroppens linjer” boldplacering & vægtfordeling” samt relevante ”svingtanker” til slaget.