Tirsdagspigerne

Tirsdagspigerne 2017

Vi er en flok golfbegejstrede piger og damer, der mødes hver tirsdag eftermiddag/aften til en match og en
bid brød efterfølgende. Vi er altid glade for at se nye ansigter, og du kan regne med en masse gode
golfoplevelser hos Tirsdagspigerne.

Sæson 2017
Matchkalender for hele sæsonen er klar i starten af marts, og den finder du her på hjemmesiden. Vi spiller
frem til slutningen af september, og undervejs har vi månedlige holdmatcher med små overraskelser, besøg
af eller hos vore venskabsklubber og sommerudflugt.

Tirsdagsmatcher
Vi starter året tirsdag d. 28. marts, hvor vi spiller ud kl. 15.30. Når I er krydset af på startlisten, betaler I for
deltagelse og evt. mad og printer et scorekort. Efter runden samles vi i klubhuset og får lidt mad og en kop
kaffe. Derefter uddeles der præmier.
Det er små beskedne præmier men store klapsalver! De dygtige og heldige, der laver birdie, får udleveret
en lille papfugl, hvor navn og dato skrives på. Fuglene hænger som pynt i omklædningsrummet. I slutningen
af sæsonen finder vi årets Birdie.

I april og september måned spiller vi ud kl. 15.30. I resten af sæsonen kl. 16.00. Der er mulighed for at spille
9 huller, eller så mange huller, som man kan nå.

Alle kvindelige golfspillere er velkomne hos Tirsdagspigerne, og der spilles med max. 54 tildelte slag. Man
skal tilmelde sig på Golfbox senest søndag kl. 23.00. Derefter laves holdene, som fra tirsdag formiddag kan
ses på Golfbox. Ret til ændringer forbeholdes dog. Når man tilmelder sig på Golfbox, skriver man enten ja
eller nej til mad.

Matcher, matchformer og præmier
Vi spiller normalt 18 huller i en A og B række. Alle scores registreres i Golfbox. Vi spiller forskellige
slagspilsformer, såsom Hallington og stableford. Der er præmier til de to bedste i hver række ved 18 huller.

Kaffeholdet
Bestyrelsen handler ind til det lille traktement, der er efter hver runde. Tirsdagspigerne skiftes til at sætte
maden frem og lave kaffe til kl. 20 og rydder op efterfølgende. Man melder sig til ”kaffeholdet” et par
gange i løbet af en sæson. Skriv på, hvis du er på kaffeholdet, når du melder dig til en match i Golfbox. Så
spiller du med på første flight, som går ud lidt før de øvrige spillere.

Og hvad koster det at være med?
Prisen for spil er 25 kr. pr. gang. Man kan også vælge at betale 400 kr. for hele sæsonen. Prisen for mad er
30 kr.

Nye medlemmer
Mød op i klubhuset i god tid før matchstart, så hjælper bestyrelsen dig til rette.

Velkommen hos
Tirsdagspigerne.

Bestyrelsen 2017
Skaffer Anne Marie Dreyer 23256276 anne-marie.dreyer@mail.dk
Kasserer Inger Hansen 20 43 53 38 inger-hansen@hansen.mail.dk
Sekretær Anna Sørensen 42 95 42 06 viben64@gmail.com
Matchansvarlig Erna Hvedemose 20 12 27 76 ehv@ecco.com
Formand Bente Solgaard 20 68 33 35 bente@solgaard.dk