2018 Øst – Vest Cup

Øst – Vest Cup
-øst eller vest – hvem er bedst

Tilmelding
Har du lyst til at være med skal du bare tilmelde dig ved Hans-Jørgen ved næstkommende klubturnering. Så tælles dine resultater fra diverse turneringer sammen fra den dato du er tilmeldt, og på den måde kan du kvalificere dig.

Betingelser

ØST mod VEST Spillerne indplaceres i henholdsvis øst og vest efter postnummer. Skillelinjen er Golfklubbens adresse.
Man kvalificerer sig via opnåede stableford point i klubbens turneringer. Man skal være tilmeldt inden første tællende score registreres. Pris for deltagelse: 70,00 kr som betales til klubsekretæren. Både øst og Vest holdet får tildelt point efter følgende skala: 1.plads 20 point 2. plads 16 point 3. plads 13 point 4. plads 11 point 5. plads 10 point 6. plads 9 point osv. ned til 1 point. Er 2 eller flere lige, får de alle det samme antal point. De efterfølgende pladser/point udgår herefter. De 5 bedste turneringer tæller med. Dvs. jo flere turneringer du spiller, jo større chance har du for at kvalificere dig til finalen i årets Bonnichsen Cup.

De 10 bedste fra både øst og vest går automatisk videre til selve finaleturneringen. Holdkaptajnen har ud over de 10 kvalificerede 2 wildcards.

Finalen spilles fredag/lørdag den 20.og 21. juli. som Fourball bestball, der spilles med normalt handicap.

Lørdag formiddag spilles der Greensome, der spilles igen med normalt handicap – SPH lægges sammen og deles med 2. Holdene sendes ud med 10 minutters interval fra hul 1. Der spilles hulspil, d.v.s. der laves 5 hold ved begge runder. Der vil være smør-selv mad lørdag middag.

Lørdag over middag spilles der singler med normal SPH. Alle 12 spiller med. Der spilles ud i handicap rækkefølge, dvs. højest mod højest først og ned til lavest mod lavest. Der spilles hulspil. Caddy er tilladt.

Alle matcher er hulspilsmatcher. Vindermatch giver 1 point og delt match ½ point. Ved uafgjort lørdag eftermiddag vil det være holdet der vandt året inden, som har vundet. Champagne og pokaloverrækkelse finder sted lørdag efter matcherne. Der arrangeres senere en udflugt for alle, der har deltaget.