Referat fra best møde nr. 4
01/05/2018

Holger Riggelsen stopper som formand for baneudvalget.

Holger har den 25. april meddelt, at han stopper som formand for baneudvalget. Som bekendt valgte Holger at træde ud af bestyrelsen ved generalforsamlingen i januar måned, hvor det samtidig var hans mening at stoppe som formand for baneudvalget. Efter flere samtaler indvilligede Holger dog i at fortsætte i denne funktion.
Det tilsagn har Holger nu trukket tilbage da han synes det er en udfordring at fungere som baneudvalgsformand når man ikke længere er medlem af bestyrelsen.
Fra bestyrelsens side skal der igen lyde en stor tak til Holger for det kæmpe arbejde han har udført i sin tid som baneudvalgsformand. Et arbejde og en indsats som har været en af hovedårsagerne til klubbens gode økonomi i de sidste 2 år.
Baneudvalget består herefter af chefgreenkeeper Chresten L. Schmidt (formand) Theodor Juhl og Bent Johannsen.

Tønder Golf Klub | Tidsholmvej 6 6270 Tønder | Klubsekretariatet: 7473 4313 | Email(a)toendergolfklub.dk

Dansk